Jeg har udgivet tre bøger, den seneste udkom i august 2017.

Når skam bliver til styrke (2017)

Den seneste bog fra par- og psykoterapeut Louise Ariesen Rams

Det er skammen, der taler, når vi føler os latterlige og uduelige. Når vi føler os uværdige til fællesskab og kærlighed, forståelse og empati. Men hvor kommer skammen fra? Kan vi komme den til livs?

I “Når skam bliver til styrke” ser vi forskellige måder, skammen kan komme til udtryk, og ikke mindst hvordan vi kan være opmærksomme og reagere hensigtsmæssigt på vores følelse af skam. For selvom følelsen er både uundgåelig og universel, er det forskelligt, hvad der udløser skammen hos os hver især – hvad end vi er børn, unge, mænd eller kvinder. Først når vi forstår den bagvedliggende smerte i skammen, kan vi vise verden vores lys.

Du kan købe bogen hos mit forlag, Aronson Forlag.

 

 

Kvinders lyst (2014)

Forsiden af bog "Kvinders Lyst" en interview bog om kvinders seksualitet.Kvinders Lyst er en bog til inspiration og en vej til indsigt i din egen eller din partners seksualitet.

Bogen tager udgangspunkt i interviews med en række fagpersoner – blandt andre: Psykolog Renée Toft Simonsen, Sexdebattør Jacob Olrik og komiker Sanne Søndergaard. “Kvinders lyst” forsøger at afdække, hvad kvinders lyst er for en størrelse. Nogle gange kan den føles helt væk. Hvad siger sexologen om kvinders lyst? Hvad siger præsten? Hvad siger komikken? Alle disse forskellige syn kan lede dig frem til spørgsmålet – hvad siger du om din egen lyst – og ikke mindst ulyst?

Du kan bestille Kvinders Lyst på saxo.com – eller hos mig til særpris af 200 kr.

 

Det kan så let gå godt – i udlandet med familien (2010)

En bog der beskriver, hvordan min familie og jeg bestyrede Topas Eco Lodge i det nordlige Vietnam i et år.

Sammen med min man og mine to døtre på 6 og 8 år bestyrede jeg den fantastiske Topas Eco Lodge i det nordlige Vietnam, tæt på byen Sapa. Det kom der en bog ud af, som blev beskrevet på følgende måde:

“Det kan så let gå godt” er en inspirerende bog om at rive et år ud af kalenderen. Om at drage til Vietnams bjerge, tæt på den kinesiske grænse, for at bestyre en lodge med 25 bungalower og 42 ansatte midt i et område fyldt med rismarker, scootere og stammefolk. Læs med om, hvordan jeg og min familie byttede vores trygge hverdag ud med et liv med lokale stammefolk som medarbejdere, internationale gæster og daglige udfordringer som forsvundne vandbøfler og sprogbarrierer.

Du kan købe bogen ved at skrive en email til mig. Du kan få den til en særpris på 129 kr. i stedet for 249 kr.